|
|
|
| |
Referat fra
dykkerture og arrangementer
i 2001
|
|
|
|
10.
december 2001 - Julefrokost
Så oprandt dagen endelig, hvor der skulle forsøges med en julefrokost i
dykkerklubben.
Alle mødt op (delvis til tiden) med godt humør og feststemte. Maden var
lagt i hænderne på Hotel Du Nord, og det viste sig at være en god ide.
Der var rigeligt med mad, og
det var egentligt heldigt, da arrangøren ikke lige havde styr på, hvor
mange der var tilmeldt.
Det viste sig også, at det var lige i underkanten med indkøb af snapse,
men det klarede formanden i fin stil.
Ellers blev det en hyggelig aften med pakkeuddeling (de fleste var ikke i
stand til pakkespil), hyggesnak og dans (det er godt, vi har fået nogle søde
piger med i klubben).
Nogle fik sovet lidt, andre ikke. Alt i alt en rigtig god fest og et godt
initiativ.
Hermed er festarrangørerne genvalgt til næste år (Per og Thomas).
|
|
|
04.
juni 2001 - Dykkertur til Jernbanebroen i
Aalborg (Turleder KAV)
Vi ( Ole Kim Per og SEØN ) startede til middag ved klubhuset med at
samle grejet sammen til fiberbåden rundt i Nordjylland, da begge gummibådene
er ude af drift. Det lykkedes, da det kun var Kim, der var dårligt
seende. Derefter kørte vi nordom til Nørresundby, hvor vi mødte turlederen
og Tom.
Da vi fik båden i vandet og kom hen til broen, havde turlederen, der
ellers altid praler af sit gode vejr, ikke haft forbindelserne i orden, og
der blæste en pelikan fra vest med en god del strøm i overfladen. Jeg
troede broen kunne sejle med 5-6 knob, det så det ud til efter kølvandet
ved pillerne.
De 2 turledere ( med altid godt vejr ) blev derefter dømt til at tage det
første dyk. De forsøgte først at svømme ud til den første pille, men
da de påstod, de ikke kunne se kompasset, kom de op igen, og ville sejles
derud. De blev derefter dumpet i strømsiden af pillen, og da Ole ikke var
med, lykkedes det dem at komme på samme side af pillen.
Efter 10 min kom de op igen, 200 m længere ind mod Aalborg og fortalte,
at sigten var 30 cm, men bunden ellers var flot.
Da de to "*** godtvejrs-specialister" ikke kunne dykke, opgav vi
andre også. Tom og jeg tog en tur rundt langs kajerne for at se om, der
var et bedre sted og legede lidt i fiberbåden, som var kommet i vandet
for første gang i flere år..
Derefter pakkede vi og nød den medbragte " lagkage " og Toms småkager.
Derefter kørte vi ud til Karsten for at holde turudvalgsmøde. Da Karsten
sikkert på forhånd havde vist, at det glippede med vejret, var der
disket op med masser af mad og kaffe - LÆKKERT !
Efter vi havde planlagt sommerens ture, slået mave og drukket kaffe, gik
turen igen - ud på aftenen - mod Løgstør ( godt nok lidt senere
end Per havde aftalt ) Vel ankommen til Løgstør blev båden kørt i
klubbens nye garage i materielgården, så den er klar til næste tur.
En god og hyggelig tur, som vi sikkert vil gøre om igen, når
turlederen kan skaffe lidt bedre vejr!
SEØN
|
|
|
13.
maj 2001 - Norgestur
Brix (alias Driving Miss Daisy ) skulle stå for morgenvækning
af hele lejren, og vi blev heldigvis først vækket, som de sidste kl.
7.25. Igen flot vejr med høj solskin, hvorfor finder vi ud af senere !!
Efter Smeden`s fremragende bøffer med bløde løg, og
en sauce jeg sjældent har smagt magen til , var det blevet tid til dagens
første opgave, et velfortjent toiletbesøg. Der var vistnok flere der var
blevet "uvenner med deres røvhul " efter sådan en gang bløde
løg. Jan, som sov sammen med Tom og Smeden, var blevet så hårdt ramt af
CO2 forgiftning, ved at ligge sammen med dem, at han ikke var i stand til
at gennemføre dagens første dyk.
Det blev ved morgenmaden besluttet at droppe det sidste
dyk ved Seattle, og i stedet for dykke ved Topdals vragene. Jes Bo, Per og
undertegnede sejlede ud som de første i den langsomme hvide gummibåd -
med skipper SEØN ved roret. Han skulle sammen med Jes Bo være de første
som dykkede, for at få nogle gode billeder i kassen, inden Per og mig
skulle ned og pløje bunden op. Sigten var knap så god i dag - dog
15-20 m, så det kunne vi ikke klage over. Efter det i går lykkedes os at
misse det ene vrag, fik vi i dag set begge vrag, og vi havde et godt dyk på
21 min. For at træne Per i at trække min reserve, valgte jeg at tømme
min flaske til 50 bar !!
Karsten , Kim og Ole ville hellere lave et
naturdyk, i
stedet for at dykke på vraget. Denne sammensætning af dykkerne, skulle
vise sig at blive skæbnesvangert for Ole`s videredeltagelse på denne
tur. Om det var alderen skal jeg lade være usagt, men det var lykkedes
for Ole at glemme at lukke sine støvler. Med "frostskader" i tæerne
blev Ole bragt sikkert i land af sine 2 meddykkere. Ole mente dog, at det
var Karsten, som ikke kunne fatte, at det var ham, som skulle lukke hans
støvler på 17 m dybde. Ole var nu så hårdt medtaget af smerter i
legeme og sjæl, at han ikke så sig i stand til at gennemføre turens
sidste dyk. Der cirkulerer nu et rygte i klubben om, bestyrelsen har valgt
at sætte penge af på næste års budget til en jetdreven rolator!!! Nok
om det. SEØN fik ild i motoren, og vi havde nu travlt med at komme i
land, og få fyldt flasker og maver, inden det sidste dyk på denne tur.
Frokosten bestod af flækkede grillpølser med brød og kartoffelmadder.
Det sidste dyk på turen, var et naturdyk tæt på land,
så det tog ikke lang tid at komme derud. Hr. Mikkelsen var mildt sagt
ikke tilfreds med de koordinater, han havde modtaget, og da han for anden
gang kom i overfladen, havde han kun en kommentar " Hvor fanden er de
skrænter"?! Han havde på dette tidspunkt slæbt Brix med rundt på
en mindre halvmaraton uden at se andet end den flotte sandbund !!
Det lykkedes for Kim og Jan, at filtre deres overfladebøje
ind i en anden bøje - det må være begyndervanskeligheder
SEØN måtte i vandet og svømme redningsauktion, inden
de kunne forsætte.
Per og mig valgte efter denne episode at dykke sammen
med SEØN og Jes Bo. Vi havde et virkelig godt dyk sammen med dem. Flotte
skrænter med masser af farver. Vi dykkede hele turen på 10-12 m, sigten
var min. 20 m og hele turen tog 31 min. Jeg valgte endnu en gang at træne
Per i at trække min reserve. SEØN virkede på turen som moviestar og
instruktør, med det resultat, at vi troede, der var noget i vejen med
vores udstyr, blot for at finde ud af, at vi skulle have nogle gode
billeder i kassen. Det var sidste dyk på denne tur. Og vi havde nu 7 dyk
mere i logbogen. Nu stod den på oprydning og klargøring til hjemturen.
Oppe i hytterne fandt vi nu ud af, hvorfor vi havde haft godt vejr i dag,
da vi hver blev udstyret med et stk. Sort Guld af Jes Bo. Han kunne nu
afsløre, han havde fødselsdag, og vi ønskede han alle tillykke med de
54 år.
Kim og Ole, som nu igen var kommet til hægterne, solgte
to kasser øl til en nordmand, som syntes, at det var billigt kun at give
250 kr. pr. kasse. Vi skal nok have lidt flere øl med næste gang, vi
skal til Norge, for det var da vistnok en god forretning. Der var nu lagt
i brændeovnen til den våde tur med færgen, men det skal jeg nok undlade
at komme ind på her.
Tak til alle for en virkelig god tur, hvor vi på trods
af vores ringe erfaring, fik nogle virkelig gode dyk. I alt 4 vragdyk, 2
naturdyk og et natdyk. Vi ses igen næste år !!
Claus Rosendal
|
|
|
11.
maj 2001 - Norgestur
Fredag: Efter at være vel ankommet til campingpladsen,
dog lidt trætte efter en kort nattesøvn, skulle vi have vores bagage ind
i hytterne.
Ca. kl. 10 pakkede vi vores grej i bådene, med stort besvær, pga. overlæs
(her nævnes ingen navne). Kursen blev sat mod "skolevraget", en
sejlads på ca. en time for os i den lille båd, men solen skinnede fra en
skyfri himmel, så det kunne ikke være bedre.
Vraget, som ligger på knap 20 m. var et spændende dyk,
som samtidig gav Ole Erlandsen, mulighed for at afprøve sin nye helmaske,
vist nok uden stor succes. Men vandet var klart, og til min store
overraskelse, med en sigt på 15-20 m.
Samtidig var Karsten Viborg kommet i snak med en
nordmand, som kunne fortælle, hvor der lå et fly-vrag fra 2.
verdenskrig. Så efter en gang fyldning af både flasker og mave, skulle
det undersøges. SEØN og Jens Brix var første hold nede, og kom op med
et stort smil på læberne. Vraget lå på 33 m. og sigten var helt i top,
fortalte de. Men ak, SEØN havde åbenbart rodet sådan op i bunden at
sigten ikke helt kunne beskrives sådan af de efterfølgende hold.
Pga. dybden havde vi kun 5 min. på vraget, men kunne
sagtens nå at se det hele, og endda prøve at sidde i pilotens sæde.
Efter denne oplevelse var der "lagkage" til alle i båden hjem.
Men sulten plagede igen , og aftensmaden bestod af
kartoffelsalat og knaldgode frankfurtere. 7 stk. skulle der til før SEØN
var mæt, men kommer det bag på nogen?
Kl. 22.00 satte vi kursen mod klipperne ud for
campingpladsen. Vi havde et flot nat-dyk på nogle stejle skrænter med
masser af liv. Jens M. fangede en ål med de bare næver, men ålen må
have været den klogeste, den slap i hvert fald væk.
KL. ca. 02.00 gik vi trætte i seng. Tak til arrangørerne
for en god tur!
Per K.
|
|
|
10.
maj 2001 - Norgestur Ud- og hjemtur
Der var et pænt fremmøde i klubhuset, da turen skulle
gå til NORGE torsdag d. 10. 5.2001.
Alt klubbens dykkergrej
var lagt frem på bordene med en seddel på, hvad vi havde ansvaret for og
ikke mindst, hvad vi skulle lave på turen. Alt gik som forventet -
DE GAMLE ville vise os nye, hvordan man pakker en trailer. Der var bare én
ting de glemte - kompressoren. Et problem kommer sjældent alene,
det viste sig, at TOM havde et utæt bagtøj, så vi måtte pakke 4 mands
grej over i JANS bil .
Da klokken blev ca. 22.00 begav karavanen ( Jes Bo, Jan , Jens Brix ) sig
mod HIRTSHALS
Vi var i god tid så Claus mente, vi skulle køre en tur på landet.
Efter megen ventetid og de værste instrukser fra de Dansk/Norske/Fillipinske
"combardoere"
var vi klar til at køre ombord.
Natfærge betyder en god nats søvn, hvis man kan finde sin køje, men det
kneb lidt for Karsten V., der måtte afholde et lynkursus i norsk/ dansk
kommunikation og kundeservice, inden de to yngste kom til køjs.
Kristiansand modtog os med flot vejr . Små 15 km måtte vi køre, før
campingpladsen kom til syne - var det nu den rigtige...
Hjemturen begyndte med fødselsdagssang for Jes Bo, der gav LAGKAGE til
gutterne.
En lille advarsel til nye trafikkanter, rundkørslerne i NORGE kan være
lumske ( spørg Jens ).
Aftens maden indtog vi ombord. Der serveres både store og små portioner,
SEØN måtte levne
Sejlturen hjem blev knap så rolig som udeturen - lidt flere bølger
/ toldfrie vare. Tom og Thomas opfandt en ny leg " dæksgraffitty
" På køreturen hjem fra færgen var folk meget stille .
Jens Brix
|
|
|
Maj
2001 - Norgestur i Bededagsferien
Vi mødtes i klubben torsdag aften kl. 20.00 - en
flok håbefulde og spændte dykker med noget familie.
SEØN havde lavet et stort stykke arbejde, før vi mødte
op, så dem som skulle leje klubgrej m.m. kunne bare finde sit navn med
grej m.m.
Intet kunne gå galt – perfekt vejr og det hele
planlagt af KAV og Kim (med stor hjælp af SEØN og JM).
Vi drog af sted mod Hirtshals, og allerede her viste de
nye, at de selv kunne tage ansvar og beslutning – de ville se naturen
omkring Tranum (Claus troede vist, det var hurtigst), men vi fik dem ind i
rækken igen.
Vel mødt i Kristianssand fandt vi et par campingpladser,
vi skulle bo på (mange kloge hoveder samlet på samme sted var for meget
for at kunne finde den rigtige med det samme – utroligt at disse kloge
hoveder ikke er blevet til mere).
Efter at KAV tog styringen, kom vi i hytterne, fik bådene
i vandet og var klar til at dykke.
1. dyk gik til et skolevrag (som vi fandt
for 1½ år siden), som var en god start især for de 4 nye, som var
sprunget på denne tur. Efter alle havde været i vandet inkl. 2
snorkeldykkere sejlede vi langsomt tilbage til basen (skruen havde fået
en alvorlig skade).
2. Dyk gik til et flyvrag fra 2.
Verdenskrig på 33 m. På grund af forbelastningen fik vi 5 min. på
dette vrag. Utroligt at dykkere bruger så megen tid for at dykke sølle
5 min. Det skal retfærdigvis siges, at det skyldes at der var nogle
som ikke var uddannet i nitrox-dykningens kunst. Vi har fået en ny
pilot i klubben, da Jan viste glimrende takter ved styrpinden.
3. dyk var et natdyk lige uden for
campingpladsen. Et kanon dyk hvor Kim og Thomas så en "kæmpe"
havkat og nogle forholdsvis store taskekrabber. Som ny dykker er det
hele stadig lidt stort under vanden. Så var denne dag gået.
4. dyk gik til kæmpe Seattle (for de
rutinerede dykkere) hvor vi fik et meget godt dyk. Den er nu
fantastisk og kan godt tilkomme flere dyk. Jeg har hørt at de nye
gerne vil med på Seattle engang.
5. De nye dykke på nogle skrænter i
stedet – og det lød til at være et kanon dyk.
6. dyk udvikledes sig for de 2 som tog med
Ole Erlandsen på jagtdyk. De øvrige tog på toppedalsvragene, som er
2 vrag som næsten ligger side om side.
Det skulle vise sig, at Ole er en ganske habil jæger under vandet, når
han endelig bliver klar (han havde ikke fortalt hjemmefra, at han
skulle hjælpes med alt muligt lige fra påsætning af maske, hjælpe
ham i støvlerne, trække ham rundt på dykkerstederne og dræbe hans
fisk.
Han fik først skudt en lille havkat som voldte Kim lidt problemer at
få dræbt. Som en rigtig vildmarksjæger søgte han videre efter sit
bytte. Pludselig fik han øje på det "kæmpe" som Thomas og
Kim havde set til natdykket. Den fik harpunen som den skulle og så
gik kampen i gang. Gud hvor bevæger fisk sig smidigt i vandet i
forhold til et par stive dykkere.
Første gang så vi en som tog mod til sig, og angreb Ole under
vandet. Han fik den skovlet op i båden, hvor Martin og Karsten ikke
rigtig viste om de havde lyst til at være i båden længere.
Det var en stolt dykker som ventede på de andre som skulle komme hjem
fra vragdyk (ja han måtte jo lige ringe til konen først og prale).
Der var ikke flere dyk denne dag, selvom vi var sikre på at SEØN
ville forsøge at skyde en endnu større fisk.
Vi havde en deltidskok med på turen og det viste sig at være en god
investering, da han selv betalte for turen – og lavede mad til os
alle dagene. Jeg mener, Thomas skal med hver gang. Måske skal han med
på Seattle næste gang.
Vi spiste os godt mætte i bøffer og måtte også smage lidt havkat.
7. dyk gik i samlet flok til toppedalsvragene.
8. dyk var naturdyk samme sted som vi havde
jagtet og natdykket.
Herefter pakkede vi sammen og gjorde lidt
rent i hytterne og kørte i samlet flok til færgen.
Sejladsen forløb uden problemer og alle
kom hjem i løbet af natten. Jeg tror, det var nogle trætte folk, som
skulle på arbejde mandag morgen.
De 4 nye dykkere har meldt sig til næste Norgestur,
så mon ikke vi får glæde af disse dykkere selvom nogle af dem snakker
mere end de dykker. Vi må erkende, at selvom de lige nåede at blive
uddannet inden afgang, og derfor ikke har andet end svømmehals-rutine, så
dykker de godt og sikkert.
Kim Nørgaard
(en del af turledelsen )
|
|
|
|