Vi ( Ole Kim Per og SEØN ) startede til middag ved klubhuset med at samle grejet sammen til fiberbåden rundt i Nordjylland, da begge gummibådene er ude af drift. Det lykkedes, da det kun var Kim, der var dårligt seende. Derefter kørte vi nordom til Nørresundby, hvor vi mødte turlederen og Tom.
Da vi fik båden i vandet og kom hen til broen, havde turlederen, der ellers altid praler af sit gode vejr, ikke haft forbindelserne i orden, og der blæste en pelikan fra vest med en god del strøm i overfladen. Jeg troede broen kunne sejle med 5-6 knob, det så det ud til efter kølvandet ved pillerne.
De 2 turledere ( med altid godt vejr ) blev derefter dømt til at tage det første dyk. De forsøgte først at svømme ud til den første pille, men da de påstod, de ikke kunne se kompasset, kom de op igen, og ville sejles derud. De blev derefter dumpet i strømsiden af pillen, og da Ole ikke var med, lykkedes det dem at komme på samme side af pillen.
Efter 10 min kom de op igen, 200 m længere ind mod Aalborg og fortalte, at sigten var 30 cm, men bunden ellers var flot.
Da de to "*** godtvejrs-specialister" ikke kunne dykke, opgav vi andre også. Tom og jeg tog en tur rundt langs kajerne for at se om, der var et bedre sted og legede lidt i fiberbåden, som var kommet i vandet for første gang i flere år..
Derefter pakkede vi og nød den medbragte " lagkage " og Toms småkager.
Derefter kørte vi ud til Karsten for at holde turudvalgsmøde. Da Karsten sikkert på forhånd havde vist, at det glippede med vejret, var der disket op med masser af mad og kaffe - LÆKKERT !
Efter vi havde planlagt sommerens ture, slået mave og drukket kaffe, gik turen igen - ud på aftenen -  mod Løgstør ( godt nok lidt senere end Per havde aftalt ) Vel ankommen til Løgstør blev båden kørt i klubbens nye garage i materielgården, så den er klar til næste tur.

En god og hyggelig tur, som vi sikkert vil gøre om igen, når turlederen kan skaffe lidt bedre vejr!

SEØN

Brix (alias Driving Miss Daisy ) skulle stå for morgenvækning af hele lejren, og vi blev heldigvis først vækket, som de sidste kl. 7.25. Igen flot vejr med høj solskin, hvorfor finder vi ud af senere !!

Efter Smeden`s fremragende bøffer med bløde løg, og en sauce jeg sjældent har smagt magen til , var det blevet tid til dagens første opgave, et velfortjent toiletbesøg. Der var vistnok flere der var blevet "uvenner med deres røvhul " efter sådan en gang bløde løg. Jan, som sov sammen med Tom og Smeden, var blevet så hårdt ramt af CO2 forgiftning, ved at ligge sammen med dem, at han ikke var i stand til at gennemføre dagens første dyk.

Det blev ved morgenmaden besluttet at droppe det sidste dyk ved Seattle, og i stedet for dykke ved Topdals vragene. Jes Bo, Per og undertegnede sejlede ud som de første i den langsomme hvide gummibåd - med skipper SEØN ved roret. Han skulle sammen med Jes Bo være de første som dykkede, for at få nogle gode billeder i kassen, inden Per og mig skulle ned og pløje bunden op. Sigten var knap så god i dag  - dog 15-20 m, så det kunne vi ikke klage over. Efter det i går lykkedes os at misse det ene vrag, fik vi i dag set begge vrag, og vi havde et godt dyk på 21 min. For at træne Per i at trække min reserve, valgte jeg at tømme min flaske til 50 bar !!

Karsten , Kim og Ole ville hellere lave et naturdyk, i stedet for at dykke på vraget. Denne sammensætning af dykkerne, skulle vise sig at blive skæbnesvangert for Ole`s videredeltagelse på denne tur. Om det var alderen skal jeg lade være usagt, men det var lykkedes for Ole at glemme at lukke sine støvler. Med "frostskader" i tæerne blev Ole bragt sikkert i land af sine 2 meddykkere. Ole mente dog, at det var Karsten, som ikke kunne fatte, at det var ham, som skulle lukke hans støvler på 17 m dybde. Ole var nu så hårdt medtaget af smerter i legeme og sjæl, at han ikke så sig i stand til at gennemføre turens sidste dyk. Der cirkulerer nu et rygte i klubben om, bestyrelsen har valgt at sætte penge af på næste års budget til en jetdreven rolator!!! Nok om det. SEØN fik ild i motoren, og vi havde nu travlt med at komme i land, og få fyldt flasker og maver, inden det sidste dyk på denne tur. Frokosten bestod af flækkede grillpølser med brød og kartoffelmadder.

Det sidste dyk på turen, var et naturdyk tæt på land, så det tog ikke lang tid at komme derud. Hr. Mikkelsen var mildt sagt ikke tilfreds med de koordinater, han havde modtaget, og da han for anden gang kom i overfladen, havde han kun en kommentar " Hvor fanden er de skrænter"?! Han havde på dette tidspunkt slæbt Brix med rundt på en mindre halvmaraton uden at se andet end den flotte sandbund !!

Det lykkedes for Kim og Jan, at filtre deres overfladebøje ind i en anden bøje - det må være begyndervanskeligheder

SEØN måtte i vandet og svømme redningsauktion, inden de kunne forsætte.

Per og mig valgte efter denne episode at dykke sammen med SEØN og Jes Bo. Vi havde et virkelig godt dyk sammen med dem. Flotte skrænter med masser af farver. Vi dykkede hele turen på 10-12 m, sigten var min. 20 m og hele turen tog 31 min. Jeg valgte endnu en gang at træne Per i at trække min reserve. SEØN virkede på turen som moviestar og instruktør, med det resultat, at vi troede, der var noget i vejen med vores udstyr, blot for at finde ud af, at vi skulle have nogle gode billeder i kassen. Det var sidste dyk på denne tur. Og vi havde nu 7 dyk mere i logbogen. Nu stod den på oprydning og klargøring til hjemturen. Oppe i hytterne fandt vi nu ud af, hvorfor vi havde haft godt vejr i dag, da vi hver blev udstyret med et stk. Sort Guld af Jes Bo. Han kunne nu afsløre, han havde fødselsdag, og vi ønskede han alle tillykke med de 54 år.

Kim og Ole, som nu igen var kommet til hægterne, solgte to kasser øl til en nordmand, som syntes, at det var billigt kun at give 250 kr. pr. kasse. Vi skal nok have lidt flere øl med næste gang, vi skal til Norge, for det var da vistnok en god forretning. Der var nu lagt i brændeovnen til den våde tur med færgen, men det skal jeg nok undlade at komme ind på her.

Tak til alle for en virkelig god tur, hvor vi på trods af vores ringe erfaring, fik nogle virkelig gode dyk. I alt 4 vragdyk, 2 naturdyk og et natdyk. Vi ses igen næste år !!

Claus Rosendal

Fredag: Efter at være vel ankommet til campingpladsen, dog lidt trætte efter en kort nattesøvn, skulle vi have vores bagage ind i hytterne.
Ca. kl. 10 pakkede vi vores grej i bådene, med stort besvær, pga. overlæs (her nævnes ingen navne). Kursen blev sat mod "skolevraget", en sejlads på ca. en time for os i den lille båd, men solen skinnede fra en skyfri himmel, så det kunne ikke være bedre.

Vraget, som ligger på knap 20 m. var et spændende dyk, som samtidig gav Ole Erlandsen, mulighed for at afprøve sin nye helmaske, vist nok uden stor succes. Men vandet var klart, og til min store overraskelse, med en sigt på 15-20 m.

Samtidig var Karsten Viborg kommet i snak med en nordmand, som kunne fortælle, hvor der lå et fly-vrag fra 2. verdenskrig. Så efter en gang fyldning af både flasker og mave, skulle det undersøges. SEØN og Jens Brix var første hold nede, og kom op med et stort smil på læberne. Vraget lå på 33 m. og sigten var helt i top, fortalte de. Men ak, SEØN havde åbenbart rodet sådan op i bunden at sigten ikke helt kunne beskrives sådan af de efterfølgende hold.

Pga. dybden havde vi kun 5 min. på vraget, men kunne sagtens nå at se det hele, og endda prøve at sidde i pilotens sæde. Efter denne oplevelse var der "lagkage" til alle i båden hjem.

Men sulten plagede igen , og aftensmaden bestod af kartoffelsalat og knaldgode frankfurtere. 7 stk. skulle der til før SEØN var mæt, men kommer det bag på nogen?

Kl. 22.00 satte vi kursen mod klipperne ud for campingpladsen. Vi havde et flot nat-dyk på nogle stejle skrænter med masser af liv. Jens M. fangede en ål med de bare næver, men ålen må have været den klogeste, den slap i hvert fald væk.

KL. ca. 02.00 gik vi trætte i seng. Tak til arrangørerne for en god tur!

Per K.

Der var et pænt fremmøde i klubhuset, da turen skulle gå til NORGE torsdag d. 10. 5.2001.
Alt klubbens dykkergrej var lagt frem på bordene med en seddel på, hvad vi havde ansvaret for og ikke mindst, hvad vi skulle lave på turen. Alt gik som forventet  - DE GAMLE ville vise os nye, hvordan man pakker en trailer. Der var bare én ting de glemte  - kompressoren. Et problem kommer sjældent alene, det viste sig, at TOM havde et utæt bagtøj, så vi måtte pakke 4 mands grej over i JANS bil .
Da klokken blev ca. 22.00 begav karavanen ( Jes Bo, Jan , Jens Brix ) sig mod HIRTSHALS
Vi var i god tid så Claus mente, vi skulle køre en tur på landet.
Efter megen ventetid og de værste instrukser fra de Dansk/Norske/Fillipinske "combardoere"
var vi klar til at køre ombord.
Natfærge betyder en god nats søvn, hvis man kan finde sin køje, men det kneb lidt for Karsten V., der måtte afholde et lynkursus i norsk/ dansk kommunikation og kundeservice, inden de to yngste kom til køjs.
Kristiansand modtog os med flot vejr . Små 15 km måtte vi køre, før campingpladsen kom til syne - var det nu den rigtige...
Hjemturen begyndte med fødselsdagssang for Jes Bo, der gav LAGKAGE til gutterne.
En lille advarsel til nye trafikkanter, rundkørslerne i NORGE kan være lumske ( spørg Jens ).
Aftens maden indtog vi ombord. Der serveres både store og små portioner, SEØN måtte levne
Sejlturen hjem blev knap så rolig som udeturen  - lidt flere bølger / toldfrie vare. Tom og Thomas opfandt en ny leg " dæksgraffitty " På køreturen hjem fra færgen var folk meget stille .

Jens Brix

Vi mødtes i klubben torsdag aften kl. 20.00  - en flok håbefulde og spændte dykker med noget familie.
SEØN havde lavet et stort stykke arbejde, før vi mødte op, så dem som skulle leje klubgrej m.m. kunne bare finde sit navn med grej m.m.
Intet kunne gå galt – perfekt vejr og det hele planlagt af KAV og Kim (med stor hjælp af SEØN og JM).
Vi drog af sted mod Hirtshals, og allerede her viste de nye, at de selv kunne tage ansvar og beslutning – de ville se naturen omkring Tranum (Claus troede vist, det var hurtigst), men vi fik dem ind i rækken igen.

Vel mødt i Kristianssand fandt vi et par campingpladser, vi skulle bo på (mange kloge hoveder samlet på samme sted var for meget for at kunne finde den rigtige med det samme – utroligt at disse kloge hoveder ikke er blevet til mere).
Efter at KAV tog styringen, kom vi i hytterne, fik bådene i vandet og var klar til at dykke.

Herefter pakkede vi sammen og gjorde lidt rent i hytterne og kørte i samlet flok til færgen.

Sejladsen forløb uden problemer og alle kom hjem i løbet af natten. Jeg tror, det var nogle trætte folk, som skulle på arbejde mandag morgen.
De 4 nye dykkere har meldt sig til næste Norgestur, så mon ikke vi får glæde af disse dykkere selvom nogle af dem snakker mere end de dykker. Vi må erkende, at selvom de lige nåede at blive uddannet inden afgang, og derfor ikke har andet end svømmehals-rutine, så dykker de godt og sikkert.

Kim Nørgaard
(en del af turledelsen )