webmaster

Opdateret  09-02-2010 19:17 

Velkommen til Løgstør Sportsdykkerklub 
 
 
- Historie og billeder 
 
2009
2008
2007

2006

2005
2004
2003
2002
2001 
2000

 

 
 
 Referat fra dykkerture og arrangementer i 2006
Klik billederne for at se dem i større format - KlikTilbageknappen, når du vil tilbage til siden igen.

Første ADV, Nirtoxkursus i Løgstør

Da flere medlemmer, efter at have set dem, der dykkede med Hotmix i Norge,  efterspurgte et  kursus, er der blevet afholdt et CMAS Advanced Nitrox kursus i Løgstør over de sidste weekender med Torben Tang fra Sønderborg som kursusleder.

Vi startede med en træningsweekend ved Aggersund, hvor alle fik lavet de praktiske øvelser flere gange. Derefter blev teorien holdt den efterfølgende fredag /lørdag i klubhuset, da var rigtig dårligt vejr, blev det til varmt suppe som afslutning.

Weekenden efter blev teoriprøven taget i Nørresundbys nye lokaler under broen. Derefter blev de praktiske prøver taget i kridtgraven, da der var for dårlig vejr til at lave dem ved Aggersund, Det hjalp lidt på vejret, at Dorthe Norup kom med en omgang kage til alle de SULTNE dykkere.

Derefter var der flaske fyldning/mix.

Søndagen blev startet tidligt med at pakke båden, og derefter var der afgang til Lillebælt for at få lavet de dybe dekodyk med deko på stageflaskerne.

Da vi ankom til Lillebælt ved søspejderne, så strømmen noget vild ud . Et hold dykkere fra Århus var  i vandet, så grejet blev klargjort og derefter skulle båden i vandet. Den blev også startet efter at nødsnoren blev rykket mange gange. Den havde stået med tænding til, så der var kun i vandet, der var strøm L Ved bropillerne var der kølvand som ved en større coaster, der gik for fuld skrue.

Alle fik et heftigt strømdyk, hvor der blev klamret fast til alt, hvad der var af store sten m.m, men alle klarede at komme op ca. der, hvor de gik i vandet. IMPONERENDE!

Efter endt dykning var Jens ude med snorkel og voldtage den stakkels dykkerbøje, der havde taget hans dekobøje på 4,5 m  J J

Derefter havde Niels ØL til at fejre afslutningen af kurset, Lennart fik dog ingen, da han lå hjemme i sengen og plejede dem han havde fået lørdag aften.

Så var der hjemkørsel, hvor der blev lavet et pitstop, da Lars ikke kunne køre forbi  Mac D ved Vejle.

Ref. SEØN

DSC00742_1.JPG (32682 byte) DSC00746_1.JPG (87540 byte)
DSC00766_1.JPG (67873 byte) DSC00768_1.JPG (41498 byte)

Bedre sigt i fjorden igen J
- 21. oktober 2006 

Da vi i dag var ved Aggersund for at træne lidt af øvelserne inden ADV. Nitroxkurset, var sigten blevet markant bedre, siden jeg sidst dykkede i fjorden, hvor sigten var max 1m.

Alle der ikke sov eller var fuldesyge, lavede øvelserne uden problemer.

I dag var der lidt strøm mod øst, sigten var 4 - 6 m og vandet  13 grader. Dejligt, at man igen kan se hånden, når man strækker armen, efter sommerens algesuppe.
Ref. SEØN   

DSC00474_1.JPG (26721 byte) DSC00482_1.JPG (36422 byte)
DSC00492_1.JPG (29068 byte) DSC00501_1.JPG (24908 byte)

Familie dykker tur til Kristiansand - En dykkertur - set med andre øjne!

SEØN har givet et udmærket ref. af familie dykker turen til Kristiansand. Men men… Han har udeladt de vigtigste detaljer og gode oplevelser den tur bød på!! Så her kommer det rigtige ref. af turen:

Nå, men der var altså SEØN & Birte, Jens M & Dorthe, Niels & Mette samt Frederik, Morten og Karsten. (Set i bakspejlet syntes de 3 først nævnte dykkermænd nok, at Karsten og Morten var de klogeste, i det de lod familierne blive hjemme!!) 

Vel ombord på færgen kom pizzasneglene på bordet. 50 styk med blandet indhold, hvortil Jens M hurtigt meldte ud: ”Jamen hva' ska' I andre så ha’?” Der var dog mad nok til alle.

Efter en hurtig udpakning havde mændene travlt med at komme i vandet. Damerne satte derimod kursen mod Kristiansand. Norge viste sig fra sin pæneste side og lod solen skinne på os, så de friske damer (læs: Birte og Dorthe) tog af sted uden jakke – det fortrød de senere! De ”friske damer” var også af den overbevisning, at de da i hvert fald skulle GÅ ind til byen. 15 km er da bare en rask lille gå tur eller hva'?? Det endte dog med en tur i Volvo’en.

Efter at have travet byen tynd i jagten på patch work butikker og en fødselsdagsgave til Jens, måtte de nu knap så friske damer kravle ind under Birtes paraply. En lang og kraftig regnbyge skyllede ind over byen, så det endte med de damer tog hjem til hytten for at gøre aftensmaden klar. De havde næsten ikke brugt nogen penge!

Menuen denne fredag aften stod på skipperlabskovs og dykkeranekdoter. Rundet af med rødvin og irsk kaffe/kakao.

Kl. 9 lørdag morgen duftede hele Dvernestangen af bacon. Birte havde kreeret et overdådigt morgenmåltid, så efter endnu en kulinarisk oplevelse og en lille sang for Jens M (45 år – Tillykke) var det af sted på dagens eventyr.

Damerne og lille Frederik tog på fabriksudsalg. Her blev der set (og købt en del) garn, stof, gryder, bageforme og sengetøj i lange baner.

Turen gik også til byens kæmpe shopping center med mere end 100 butikker, som for alvor fik de damer til at juble.

Det var endnu en dag med silende regn så, hvad andet kan man foretage sig end at shoppe??  Der gik dog ikke lang tid før katastrofen indtraf. Strømmen forsvandt i hele centret – 2 gange. Det blev dog undskyldt med det herrens lyn og tordenvejr, men en vis hr. elektriker (læs: Jens M) er stærkt mistænkt for at have haft en finger med i spillet, i en forhåbning om at det kunne bremse konens ustyrlige brug af visa kortet. Men nej.. Jens den gik desværre ikke!

Oven på den oplevelse meldte sulten sin ankomst og holdet blev enige om at vende næsen hjemad. Det var jo også langt over frokost tid, og der var trods alt en del spisetider der skulle overholdes.

Vel hjemme blev de mødt af en let påklædt dame der sprang over hækken samt en flok dykkermænd, der var sejlet tør for benzin og nu diskuterede, hvem der skulle gå på tanken. 

Mændene tog af sted på endnu et dyk, mens resten blev på sofaen. Det blev dog også til en gå tur i den fantastiske natur, inden de italienske kødboller skulle i gryden.

Lørdag aften blev således sluttet af med en ”vis & fortæl” runde, hvor dagens oplevelser blev ivrigt diskuteret. Mændene startede med at vise billeder fra deres 2 dyk, men da først Dorthe åbnede for godte posen af gode fund til ingen penge blev der stille rundt om bordet. Og alle, især Morten kender nu til vigtigheden af at have en god randform! Og de kan købes i Norge.

Søndag var en utrolig smuk dag med høj sol og frokost på terrassen. Mændene nåede et sidste dyk på Seattle, inden de skulle pakke grej sammen, og damerne blev inviteret med på en lille sejltur. Med SEØN som kaptajn og Karsten som dæksdreng sejlede de ud, på hvad der af Dorthe nok kan betegnes, som en sejltur til helvede. Det var dog en stille og rolig tur på spejlblank vand og båden fik kun næsten fuld gas!

Efter et lille bitte uheld, hvor Jens M og traileren var lige ved at gå på bunden, blev båden læsset og alle mand/damer slappede af i hytten. Vi havde go’ tid til at pakke det sidste….Vi skulle jo først med færgen hjem kl. 16.30. Til alt held tjekkede Karsten billetten og det viste sig, at det var kl. 15.30 færgen sejlede. Det ka’ nok være der var nogen, der fik travlt!! Alle nåede dog færgen i god tid og selvom alle havde hygget sig og haft en god tur med en masse oplevelser, var det alligevel skønt at komme hjem igen.

Damerne venter nu spændt på, om de bliver inviteret med på dykkertur en anden gang. Rygtet siger, at næste Norgestur bliver i Påsken 07. Men hva’ ka’ vi bruge det til?? Så er butikkerne jo lukkede!!

Ref. Mette ;-)


Familietur Kristianssand september 2006

Efterårets familietur gik denne gang til Dvergnestangens Camping ved Kristianssand, hvor vi havde lejet motelhytter, bådplads og grejrum.

Vi tog af sted fredag formiddag med hurtigfærgen fra Hanstholm kl. 10,30 og var på campingpladsen kl. 13.00. En rigtig dejlig hurtig tur.  Efter udpakning tog dykkerne båden ud til Tom B, hvor vi alle havde et rigtig godt dyk med sigt på + 20 m. Imens udforskede resten omegnen. Vi sprang over natdykket og fik i stedet irsk kaffe og hygge i hytten.

Lørdag: Efter fælles morgenmad gik turen til minestrygeren M426, som vi droppede ankeret lige midt i efter Carlos position.  Vraget var en del nedbrudt, men stadig flot og sigten var igen + 20 m -  lækkert dyk.  Efter alle havde dykket, sejlede vi tilbage til campingpladsen og fik middagsmad. Derefter gik turen til de væltede coastere ved Topdal.  Her var også rigtig god sigte, da vi kom under springlaget (ferskvandet). Efter afslutning af dykkene sejlede vi hyggetur hjem rundt mellem øerne, hvor bådføren (seøn) nær havde revet motorbenet af, men det gik uden alvorlige skader.

Resten på campingpladsen havde i løbet af lørdagen været på ”shop amok” i Kristianssand.  Lørdag aften gik med fællesspisning irsk kaffe og hygge.

Søndag startede med morgenmad kl. 9.00.  Derefter var der afgang til Seatle, hvor vi dykkede på hækken - var nede at se den store rorstamme m.m.  Dykningen var afslutte lige over middag og  hele holdet begyndte nedpakningen til hjemturen med færgen kl. ”16.30”.

Heldigvis tjekkede Karsten billetterne og fandt ud af færgen gik kl. 15.30, så i løbet  af 10 min var der pakket og afgang. Vi nåede færgen 12 min før afgang og kørte direkte ombord  FLOT TIMING  J J

Efter en hurtig færgetur, fik vi udpakket i klubben og var klar til at køre hjem fra klubhuset kl. 19.30 søndag aften.

Tak til alle deltagere for en rigtig god tur.

Ref. SEØN

DSC00010_1.JPG (35129 byte)

DSC00050_1.JPG (29259 byte)
DSC00093_1.JPG (57696 byte)
DSC00184_1.JPG (14834 byte)

Nitroxkursus  17. september 2006 Nørresundby – Løgstør

Der er nu 6 nitroxdykkere mere. Fem i Nørresundby, som straks tager til Rødehavet for at teste det J

Fra Løgstør fik Claus sit nitroxbevis på sit første dykkerår - FLOT.

Ref. SEØN

DSC01366_1.JPG (44184 byte) DSC01368_1.JPG (34926 byte)
DSC01370_1.JPG (39388 byte) DSC01375_1.JPG (34596 byte)

Limfjorden rundt 2006

Klubben deltog igen i år i arrangementet Limfjorden rundt. ”Træskibsregatta” hvor der var næsten 70 gamle træskibe som deltagere. Vi delte infofoldere ud med gratis prøvedyk og viste UV-film på den store hvide mur ved kulgården. Vi  stillede også vores dykkerflåde til rådighed for affyring af det store fyrværkeri på fjorden, samt sejlede den ud og ind igen.
Vi var også igen i år ofre for beredskabets redningsøvelser/demonstrationer
J
Der var rigtig godt vejr og 3-4 tusinde gæster på havnen så det var en sjov og spændende aften.

Ref. SEØN

120906-1.jpg (64119 byte)

120906-2.jpg (55516 byte)

120906-3.jpg (47677 byte)


Onsdagsdyk /havnefræs 23. august 2006

Der mødte igen en flok op til onsdagsdyk, samt en ny dykker fra Brovst. Selvom sigten ikke var over en meter på strømdykket afskrækkede det hende ikke.
Nu er det ved at være rigtig TRÆLS med alger i fjorden. Det eneste lyspunkt er; vandet er varmt -  helt oppe på 19 grader.

Ref. SEØN


Onsdagsdyk Løgstør havn den 16. august 2006

Dykket var en gang erfaringsdyk langs den nye stenmole, som er ved at være flot begroet. Sigten var desværre kun ca. 1m  trods det gode vejr...

Ref SEØN

160806-1_1.jpg (47985 byte) 160806-2_1.jpg (37985 byte)
160806-3_1.jpg (31464 byte) 160806-4_1.jpg (36670 byte)

Klubtur til Bragerne den 13. august 2006

Vi mødtes kl. 9 i klubben og pakkede grej og den hvide Dacor, da den er nemmest at bære i vandet.
Vi havde et godt flot dyk på vraget, der jo er nemt at finde, da det stikker op af vandet med et keddelrør.
Trods sigten på 3-5m fandt Jens ikke den skrænt han mente var der,  men vi så  de mange kobber/messingrør, der stadig er i vragresterne samt styrehus, kedel, køl og en del fisk, så det var et godt flot dyk.

Ref. SEØN

130806-1_1.jpg (37616 byte) 130806-2_1.jpg (21919 byte)
130806-3_1.jpg (19170 byte) 130806-4_1.jpg (30769 byte)

Onsdags dyk den 9. august 2006 Aggersund Nord

Vi mødtes en flok i klubben kl. ca. 18  til det sædvanlige onsdagsdyk. - Og så gik turen til Aggersund kalkværk, hvor vi ville dykke ved molen, men da der var pålandsvind, var sigten ikke over 5 cm L   
Derefter kørte vi om til nordsiden, hvor der var læ og lidt bedre sigt 1-1,5 m. Under dykket fandt vi en pengeskabslåge til Claus, så han havde lidt at få tiden til at gå med på arbejde J J

Ref. SEØN

DSC00887_1.JPG (37087 byte) DSC00890_1.JPG (56465 byte) DSC00892_1.JPG (34707 byte)

Familietur Bulbjerg den 5. august 2006

Efter det flotte dyk i ugen, blev der straks arrangeret familie-dykkertur til Bulbjerg i weekenden. Der mødte mange op i det gode vejr og der blev badet, solbadet, grillet m.m Desværre var sigten blevet dårligere 1-2 m,  men alle fik alligevel dykket og Brix gav en omgang ved Skareklit ved sit dyk nr. 200.

Ref. SEØN

DSC00826_1.JPG (41582 byte) DSC00827_1.JPG (51045 byte)
DSC00835_1.JPG (27371 byte) DSC00876_1.JPG (34334 byte)

Onsdags dyk i august 2006 i Aggersund

Vi mødtes en flok i klubben kl. ca. 18 og så gik turen til Aggersund, hvor vi regnede med at sigten var nogenlunde. Det blev nogle rimelige flotte dyk trods sigten kun var et par meter. Og flere af de nye fik logget nogle erfaringsdyk.

Ref. SEØN

DSC00701_1.JPG (51349 byte) DSC00728_1.JPG (30838 byte)
DSC00731_1.JPG (27144 byte) DSC00734_1.JPG (28844 byte)

Dykkertur til Bulbjerg den 1. august 2006

Efter at der endelig havde været stille vejr i nogle dage, kørte Niels, Jens og jeg straks til Bulbjerg for at se andet end fjordens algevand. Vi var også heldige, der var 2-4 m sigte og rigtig flot bund.

Ref. SEØN

DSC00622_1.JPG (35313 byte) DSC00623_1.JPG (29846 byte)

DSC00635_1.JPG (43493 byte)

DSC00644_1.JPG (41132 byte) DSC00655_1.JPG (62948 byte)

Byfest Aggersund den 23. juli 2006

Klubben var mødt op som medier for beredskabet, der var med i optoget og lavede redningsopvisning på dykkerklubbens medlemmer ved kajen på nordsiden.
Beredskab3_1.JPG (88024 byte)

Sverige 2006

Årets uddannelsestur  startede fredag den 9. juni, hvor vi mødtes lige efter arbejde, pakkede og derefter direkte til Skagen, hvor det gode skib Oberon med skipperne JO og Hans ventede med eleven Max.
Fra Løgstør var der  Claus – Peter – Rasmus –Rene – Palle – Kim – Jens  - SEØN med.
Efter en hurtig flytning af alt grejet over på kutteren var der afgang til første vrag - den Svenske kutter VENIS,  der ligger ud for det grå fyr ved Skagen.
Der fik eleverne deres introdyk fra kutter, hvorefter vi sejlede videre mod Smøgen - dog med et par stop for at fiske efter torsk, den eneste der kunne skaffe føden på den måde var Rene.
Vi ankom til Smøgen og lagde til kaj ca. kl. 03.30,  hvor næsten alle sov.

Lørdag morgen startede vi med et dyk på Thetis  flot ”anders and” vrag med sigt på 15 -20 m. Dagens anden dyk havde vi ved Store Buskær, hvor vi dykkede og forsøgte flyvning nedad den trinvise klippeside. Derefter blev dagens tredje  dyk lavet i hulerne ved Smøgen og langs det flotte drop off.
Efter dagens dykning var afsluttet, lagde vi igen til kaj i Smøgen .Derefter var der grilltid og hygge på havnen med masser af grillmad – øl – vin - irskkaffe samt cola med fløde :-) 

Søndag morgen sejlede vi igen ud til vraget Thetis, hvor vi denne gang  fik set hele vraget til bunden. Det var turens sidste dyk inden det gik hjemover. Kattegat var næsten spejlblanke. Alle fik en ordentlig portion sol under hjemsejlladsen. 
Vi var hjemme igen i Løgstør kl. 22.30  Derefter trængte næsten alle til en almindelig seng der ikke ruller og et ferskvandsbad.

Sigten var under alle dykkene over 15 m. Lørdag var der havgus og stille vejr. Søndag var der sol og stille vejr så det blev en rigtig god tur med fede dyk.                                                                        

Ref. SEØN

IM003756.jpg (27268 byte) IM003763.jpg (24285 byte) IM003773.jpg (22750 byte)
IM003782.jpg (31225 byte) IM003785.jpg (33440 byte) IM003786.jpg (37090 byte)
IM003801.jpg (18972 byte) IMAG0027.JPG (120185 byte) IMAG0030.JPG (81333 byte)
IMAG0038.JPG (80667 byte) IMAG0044.JPG (97647 byte)

Stinesmindevraget  28. maj 2006

Dagens klubtur havde Kim ellers planlagt til Hulekorralllerne ved Frederikshavn, men da vejrmeldingen var som den havde været resten af foråret; blæst og regn, gik turen til Stinesmindevraget ved Mariager i stedet.

Alle mødte i klubben kl. 8.00 Båd og grejet blev hurtigt pakket, og så var der afgang til elevernes første vragtur. Da vi kom frem til den lille hyggelige havn, var Karsten og Journalføreren Lasse allerede ankommet.  Så var der hurtig omklædning og ud på den næsten spejlblanke fjord,  en enkelt ”Vikingen Peter” i bare fødder.  ( Se billede af Peters smølfefødder )  

Det første stykke ud fra havnen dog med motoren godt hævet ( kun 1 m vand ).

Dykkerstedet var nemt at finde, da det var afmærket med en hvid plastikdunk i begge ender. Derefter havde alle et fint dyk på det netdækkede vrag. Sigten var dog kun 2-3 m,  men alle fik set hele vraget på flere ture rundt - dog havde Claus et mindre dybdyk, da vraget forsvandt for ham J

IMG_3346.jpg (57990 byte) IMG_3347.jpg (72825 byte)

Kompasprøver ved Haverslev havn den  27. maj 2006

Alle elever mødte op og bestod kompassvømningen Claus og Peter var tæt ved at svømme flagstangen ned.

Ref. SEØN

IMAG0056.JPG (111041 byte) IMAG0061.JPG (134637 byte) IMAG0062.JPG (105033 byte)

Påsken 2006

De første udendørsprøver blev i år igen holdt skærtorsdag og langfredag. Alle elever fik adskillige dyk trods deres betænkelighed ved det  6 grader varme/kolde vand.

Ref. SEØN

IMAG0051.JPG (110156 byte) IMAG0052.JPG (119592 byte)

Fastelavn 2006

Årets fastelavnsfest blev først holdt i fjordens 0,5 grader varme vand, hvor der endda var en af de hårde våddragtsdykkere med i baljen. Der var syv i vandet, men ingen der kunne slå Ivars udklædning som Hawai-pige. Så Ivar Kristensen vandt for bedste udklædning og Jens Mikkelsen blev kattekonge, da han slog den sidste pind ned.

Derefter blev der slået katten af tønden i klubhuset for børn, hvor Peter Tønder blev kattekonge. Derefter var der kakao og boller til alle 20 fremmødte.

Ref. SEØN

Bunden_ud.JPG (135684 byte) Ivar.jpg (105976 byte)
Tonde2.JPG (82540 byte) Tonde_1.JPG (91563 byte)

 

Stavanger tur den 9. - 12. februar 

Så blev det endelig torsdag og skæbnen ville, at der var snestorm i Danmark. Nå, men hvad betyder det, når man alligevel skal til Stavanger i Norge for at DYKKE! Alt var pakket og klar. Regulatorerne var kommet hjem fra service og diverse huller lappet i grejet. Vi var 8 robuste dykkere (Jens M., Niels, Kim, Karsten, Iver, SEØN, Morten, og Lennart), som skulle mødes i klubben kl. 21.00 for at pakke grej og køre mod færgen. Kim havde hentet en "lille" båd, vi havde lånt af en flink nordmand, (Læs; 6mtr BRIG med 150 hypper på hækken, for satan en hysterisk sag.) Vi stuvede alt grejet i Ivers trailer og til ingens overraskelse, kom SEØN dryssende, da vi næsten var færdige med at pakke. Eftersom vejret havde udviklet sig, blev vi enige om at trække nord på mod Hirtshals. Færgen sejlede nok med eller uden en flok dykkere fra Løgstør til midnat. Det skulle vise sig at være en meget klog beslutning, da vejene var meget svær fremkommelige, men til Hirtshals nåede vi ... 10 min før vi skulle være ved check in! Som bil nr. to i køen ventede vi kun på at få vores boardingkort, og så placere os i det rigtige spor, men hvad var nu det.... "Skrankepaven" i check-in mente, at båden var over to meter høj, og vi havde kun bestilt to meter! Så han mente, vi lige skulle køre over på parkeringspladsen for at lukke luft ud af dækkende på bådtraileren, og save 35 cm af styrepulten med en døv femmer, så den kunne passe, da der ikke var mere plads på det høje dæk........... Så skal jeg lige love for at Kim (tidligere skatteminister) fik et af de blik i øjet, som ville gøre enhver palistinænser med hang til danske fødevareprodukter misundelige. Den efterfølgende dialog skal ikke nævnes her, men resultatet af de forhandlinger, som blev indledt gjorde, at vi kunne få plads ombord og "skrankepaven" nok skal have revideret hans skattekort. Vel ombord på færgen gik vi til køjs.

Fredag morgen gik turen fra Kristianssand mod Stavanger. Her blev grejet pakket ud og folk blev indlogeret i Stavanger dykkerklubs "hurlumhej hus". Da alle folk havde klædt om til deres sædvanlige ildelugtende inderdragter, skulle der planlægges et "konfigurerings og grej tjek dyk" lige uden for klubhuset. Her forløb alting ok, og så kunne der indtages pizzasnegle og pasta. Især pizzasneglene vækkede glæde hos Jens M., som nok indtog i retningen af 50 stk., inden han måtte overgive sig. (Læs:det er da utroligt så meget mad den lille mand kan rumme).
Om aftenen kom Vidar Skålevik ned til klubben eftersom han havde lovet at sejle os ud på en position, som skulle være aftenens højdepunkt - "dykning med Sort-hajer" Men ak nej - efter alle hold havde været i vandet, var der ikke nogle, som havde set hajerne, surt - men ellers et flot "blomster-dyk" som bar præg af meget alsidigt dyreliv. Trætte og kun lidt kolde (takket være ARGON), ankom vi til klubhuset hen ved 23.00-tiden, Den eneste som smilte var Vidar, som havde sejlet "legetøjet" ind gennem havneindløbet til klubben med 32 knob. Om det var frosten, som havde bidt ham hårdt i kinderne eller bare det smil. som man ser hos enhver voksen mand. som lige har haft 5 min i den 16-åriges drømmeverden, skal vi ikke komme nærmere ind på her. Man kan se lidt korrespondance på Stavanger dykkerklubs forum http://members3.boardhost.com/SDK/msg/1139828248.html. Det blev ikke til mange Irish coffee den aften, da alle var trætte og gik under dynen lige så hurtigt, som vi kom hjem fra dykket.

Lørdag morgen Ivars Fødselsdag (eller var det ? ) Alle var tidligt oppe. Om det skyldes at luften i køjerummet indeholdt mere butangas end ilt vides ikke, men ingen udviklede flere skadelige symptomer end de har i forvejen. Alle var tændte på dagen dykkermål, S/S Dresden. Så efter en hurtig omgang morgenmad kombineret med fyldning af gasser, stak vi ud på fjorden med kurs mod Dresden. Efter en god halv time smed vi anker på Dresden. Alle havde et godt dyk med en ok sigte. Især Morten havde fornøjelsen af at lægge vejen forbi en KÆMPE af en pighvar omkring 5 kg. (Det er sku et ordentligt lokumsbræt), som måtte smage på hans dykkerkniv.  Med kurs tilbage var klokken passeret 14.00. Især Jens M. var så sulten han kunne finde vej til ”hurlumhej huset” ved duften af de sidste 5 pizza snegle, som stod på hylden i køleskabet med bæven og ventede på hans umættelige glubske gane. Da frokosten var indtaget, skulle der fyldes og den stod på et Naturdyk lige rundt om pynten ved Klubhuset. Fordi Iver ”måske” havde fødselsdag ville han byde på aftensmad, så folk var tilbage ved 20-tiden. Her var der disket op med god mad og rødvin, og en masse Irish coffee til dessert. Desserten var sponseret af Kim N., som under hele turen havde prøvet at overbevise alle omkring hans jobskifte fra kommunal til private sektor nok skulle klares, fordi han var vant til at arbejde lidt i fritiden, og derfor ikke ville komme som et kulturelt chok med stress til følge. Klokken var hen ved 03.00, da forfatteren klatrede øverst i køjen, og da sad SEØN, Niels og Jens M stadig og klogere ude ved spise bordet. Det var lige før de kunne smide rundstykker i ovnen, inden de gik i seng og stå op, når de var færdige.

Søndag morgen; folk var lidt matte efter en hård fødselsdagsfest, men dykkes skulle der, inden vi skulle til færgen. Derfor blev der smidt noget hurtigt morgenmad i halsen, fyldt flasker og pakket personlig grej. Ved 12-tiden var vi klar til at sejle ud til D/S neostangen for at dykke det sidste dyk. Man når ikke at presse gashåndtaget i bund, før det skal den anden vej, inden man ligger på position. Så nu er det bare med at komme i vandet…. Men hvad er nu det... Jens M. havde glem hans regulator i klubben ( Læs; flaskesæt, vest, regulator.. ja alt, undtaget sig selv!!) Nå - tilbage til klubben for at hente det og retur. Måske skal man lige tjekke, at man har sit eget grej med, inden man sejler, men hvad selv en instruktør kan have en dårlig dag. Efter et meget godt dyk på vægen, sejlede vi tilbage og forude ventede læsning af trailer klargøring af klubhuset og så af sted til færgen.

Louise var kommet ned for at vinke farvel. Og give os det sidste grin, inden turen gik mod Kristianssand, da hun fik hendes bil alarm til at gå fuldstændig i ”fuck mode”.

En sjov og kold dykkertur, som vi nok skal gentage, når det bliver lidt varmere. En stor tak for lånet af klubhuset til Stavanger dykkerklub og den behandling vi fik af bla. Vidar skålevik og Louise. Det er dejligt at man kan samles om det vi alle har til fælles - nemlig DYKNING.

Lennart 

stav_01.jpg (116748 byte) stav_02.jpg (138428 byte) stav_03.jpg (100230 byte)
stavanger_04.jpg (90218 byte) stavanger_05.jpg (109994 byte) stavanger_06.jpg (99884 byte)

Lørdag den 11. feb. 2006 - MEGAFISK

Morten Olesen fangede sit livs fisk i lørdags under et dyk på Dresten i Norge. Den lå på 30 m dybde udenfor vraget, da han ingen net havde, der var stort nok, måtte nettet bruges til at binde den fast med
J
Det var en Pigvar - længde 71 cm, brede 52 cm, vægt 5,5 kg.
pigvar1.JPG (115088 byte) pigvar2.JPG (72236 byte)

 
 

Skærm anbefales 1024x768 pixel