|
Dykkertur
til Norge Af Rikke H.
Binderup
Torsdag
den 6/9 2007
Efter
lang tids spænding skulle vi endelig af sted. Vi mødtes i
klubben, og trods alt det vi havde med, kunne vi have det hele.
Vi kom på færgen i Hanstholm og havde aftalt at lave vores
teoriprøve til Nitrox kurset på færgen, for så derefter at
lave prøvedykkende i Norge.
Sådan blev det bare ikke, der var høj søgang (syntes jeg!), og
nogle af os havde det pludseligt ikke for godt. (Det skyldes
naturligvis, at man var for stolt til at sluge en søsygetablet)
Men hvorom alting er kom vi da til Norge i live.
Da vi ankom til vores hyggelige hytte i Kristianssand, fik vi lige
en kop kaffe og så tog vi teoriprøven i hytten i stedet.
Alle bestod og så kunne vi komme i gang med det vigtigste. Vi
gjorde klar til at dykke og begav os afsted.
TOM-B var heldigvis bøjet op, så det tog ikke længe at finde
den og få os koblet på linen ned til vraget. Vi gik ned af
bundtorvet, vejret var skønt 27 grader i luften og 14 på bunden,
sigten var omkring 20 meter. (fuldstændig uventet for mig at
sigten ville være så god, så det var bare fedt!)
Vi havde et rigtig godt dyk og Tina og jeg valgte at gå op langs
klipperne under opstigningen, så fandt vi lidt ting og sager så
vi havde lidt at snakke om når vi kom i båden. Vi kom i båden
og de næste hold kom i vandet.
Efter dykket på TOM-B, tog vi hjem og hyggede os i hytten.
Aftensmaden var a´la Karsten Viborg og den var ”yderst
delikat” og han kunne være rimelig sikker på at der ikke var
nogle der gik sultne i seng.
Så efter et super første dyk i Norge, og 10 mand havde
”parteret” 6 hele svinemørbrader, valgte vi at gå til ro…
Vi sov godt den nat, og der var ikke et minut i løbet af hele
natten hvor Tina og jeg var i tvivl om at alle trak vejret.
Fredag
den 7/9 2007 Af Palle
Fredag
morgen startede som hver morgen kl. 7.00 med stor morgen anretning
ude på terrassen, hvor man svagt kunne skimte solen stå op - med
håb om, den kunne nå og tørre sin våd dragt, inden det første
tidlige dyk (da det ikke var alle, som havde fået sig en tørdragt).
Efter et godt og solidt morgen måltid gik turen til det første
vrag, Seattle og efter et par gange rundt i fjorden fandt vi det
da også langt om længe. (Jens kunne ikk´ lige helt huske, hvor
det lige præcis var det var gået ned henne). Efter en kort
briefing, var det ellers i baljen og ca. 27 meter nede lagde der
også et KÆMPE skib. Efter en tur på hækken og lidt ned mod
lasten og dybderus, svarende til en kasse Tuborg, blev mig og min
makker (Hans Jørgen) så enige om og gå langsomt op til
overfladen. Kanon dyk!!!! Og efter alle så havde fået deres dyk
på Seattle, gik turen tilbage til hytten til endnu et fest måltid.
Dog først efter Kim N havde fået flået vores dekoflaske ud af
armene på en eller anden stupid tysk dykker, som han havde flået
af vores dekotov - sådan en idiot!! Efter endnu et solidt måltid
var der nu dømt natur dyk ude ved et skær nær ved Tom B. Endnu
et godt dyk og senere natdyk ved indsejlingen til dvergness
tangen. Om aftenen var der irisk kaffe, øl og m..m. i hytten.
Bortset fra en tabt oxiboks, snorkel, ødelagt kamera og en
punkteret gummibåd var det en helt kanon tur. Ros til kim Nørregaard
for den vel tilrettelagte tur.
Lørdag
den 8/9 2007 Af Jesper M.
Beltoft
Palle
og mig skulle stå for morgenmaden til alle de trætte dykkere, og
en syg Svend Erik. Efter endt morgenmad, og en forklaring på fænomenet
”samvittighed” fra Jens M., pakkede vi vores grej og gjorde
klar til dagens strabadser.
Det første dyk skulle være på en flyvemaskine af typen Dornier,
nu omdøbt til ”Topløsvraget” (yderligere forklaring kan fås
ved henvendelse til Kim N.)Vejret var lidt forpustet, så
sejlturen bød på hvide bølger, og et par meget vandfyldte
gummibåde. Dykket var fint, og sigten var rigtig god (for de første
par dykkere), Claus og undertegnede var de første til at vurdere
skaderne på den havarerede fly, og vi kunne hurtigt konstatere at
det desværre nok aldrig kommer i luften igen. Da alle var færdige
med deres dyk, gik turen tilbage, og vi lagde vejen forbi ”Toppdalsvragene”,
som er to trawlere der ligger side om side på små 20 meter.
Endnu et fint dyk. Her oplever gruppen dagens første små uheld.
Svend Erik siger farvel til reservemasken, og hans kamera
beslutter sig for at opgive ævred. Hjemturen går mere rolig, på
nær et lille uheld med lanternen på Zodiac’en, som desværre må
lade livet. I hytten spiser vi en hurtig portion frokost, tak til
Svend Erik og Karsten. Lørdag var for øvrigt den eneste dag
Svend Erik var frisk nok til at dykke, da staklen var blevet syg.
Der blev desuden fundet et væmmeligt hul i Briggen, det blev dog
lappet af Jens M.
Fire dykkere besluttede sig for at dykke på ”Minestrygeren”
Claus, Svend Erik, Kim N. og Palle. Det blev afslutningen på et
langt og stabilt forhold til Oxy-boksen. (billeder af dens sidste
tur, kan rekvireres ved Karsten) Dykket blev ændret til en eftersøgning,
som desværre ikke bar frugt. Sådan kan det gå.
Aftensmaden bestod af hakkedrenge, eller rettere hakke”mænd”.
Et godt måltid som de fleste havde svært ved at komme igennem.
Efter de obligatoriske stykker medbragt kage, og friskbrygget
kaffe, gik mere eller mindre alle sammen til ro. En god afslutning
på en lang og begivenhedsrig dag.
Søndag
den 9/9 2007 Af Hans Jørgen Mogensen
Så
blev det søndag. Hjemrejsedag øv øv, syntes de fleste. Tiden
var gået alt for hurtig i godt selskab. Søndagen startede som de
andre dage med morgenmad kl. 07.00. Vejret var perfekt, skyfrit og
ingen vind.
Vi skulle selvfølgelig have et sidste dyk inden vi skulle hjem.
Det blev på et vrag som vores vært fortalte os om. Det var et
forholdsvis nyt opdaget vrag, men ikke et nyt vrag. Der blev givet
koordinater og Karsten plottede dem ind i GPS´en, så var vi klar
til afgang. Efter ca. 20 min sejlads kredsede vi rundt på
positionen, for der efter at lave et perfekt anker drop lige ved
siden af vraget.
Vandet var blik stille og sigten 15 m. Dette blev et af de bedste
dyk på turen. Max dybden var 20m og dykker tiden 30 min, dette
gav masser af tid til at se vraget og omgivelserne. Det var et kombineret
vrag og naturdyk. Jeg tror alle var enige om at dette var et
fedt dyk. Da alle var kommet op af vandet var det fuld speed
tilbage til hytten for at få mad og pakke og gøre rent. Dette
blev gjort på en ret flot tid, dog ikke ligeså hurtig
som vandrehistorien om dengang de gamle tog fejl af afgangstiden på
færgen og gjorde det hele på trekvarter.
Vi fik alt pakket sagt farvel til vores vært, og forhåbentlig
på gensyn. Palle lavede en byttehandel med vores vært,
Palle fik en snorkel med hjem mod at værten henter Palles snorkel på
bunden ved hækken af Seattle.
Vi nåde færgen de obligatoriske 45 min før, kun for at få at
vide at færgen var 30 min forsinket.
Færgeturen forløb uden særlige hændelser. Tilbage i Løgstør
blev der hurtigt pakket ud, bådene blev skyllet af og overskuddet
af madvare blev fordelt. Der blev sagt farvel, og alle fik travlt
med at komme hjem.
Det kan godt være vi ikke ville hjem fra Norge, men da vi først
var kommet til Løgstør kunne det ikke gå hurtig nok med at
komme hjem.
Tak til de ansvarlige for en god tur, den er helt klart en
gentagelse værd.
Turen af turleder Kim Nørgaard
Da
jeg efterhånden har planlagt en del Norgesture, må jeg sige, at
denne var en af de bedre. Vi var booket ind hos
www.nortechdive.no
og det er absolut et sted som kan anbefales. Det er fine forhold
hos Jan deroppe, og med topklasses service på alle punkter.
Fyldningerne (både ilt og helium) er til så rimelige priser, at
vi ikke gider slæbe det med fra Danmark.
Det er absolut et sted som er værd at besøge igen.
De nye dykkere, som var med i Kristianssand for første gang, vist
en indstilling som gør at man gider at planlægge en tur igen
senere – tak for at I tog del i det arbejde, som nu engang er nødvendigt
for at en tur kan være god for alle.
Blot undrer det mig meget – det søvnbehov, som de unge har. Det
er helt utroligt at man skal sove lige efter et dyk, for at være
klar til det næste. I kan da sove når I bliver gamle.
Kim
Nørgaard
|