Ingen sikkerhedsregler kan erstatte sund fornuft. Hver gang man vælger at dykke, så er der være en vis risiko. En lang række faktorer har betydning for den risiko, man udsætter sig for, og det er ikke muligt at sige noget absolut om dens størrelse. På den anden side kan risikoen mindskes ved forberedelse og omtanke – det hele må tilpasses, så man ikke udsætter sig selv og andre for unødig risiko.

Sikkerhedsreglerne sigter mod at vejlede dykkere, såvel erfarne som uerfarne, imod at udføre dykninger der har høj risiko. Sikkerhedsreglerne er derfor ikke udformet med faste grænseværdier, for hvad der accepta­belt, idet alle dykkere ikke har samme formåen.

Den enkelte sportsdykkere er ansvarlig for sig selv. Men organiseret dykning omfatter også andre, blandt andet makker, overfladeberedskab med mere. Den enkelte dykker må selv overveje sin deltagelse i forbin­delse med en dykning og om den passer til ens erfaring og kompetence.

Sikkerhedsreglerne er udtryk for Dansk Sportsdykker Forbunds retningslinier for afvikling af sikker dykning. Der er undtagelser, som falder ind under lovgivningen, eksempelvis søfartsreglerne med blandt andet af­mærkning med dykkerflag, regler om trykprøvning af flasker, samt regler for historiske fund.

Så dyk med hovedet, og lad dig vejlede gennem disse sikkerhedsregler.

A.1.

Sikker dykning forudsætter en grundlæggende viden om mange teoretiske og praktiske emner. Derfor er en grundlæggende dykkeruddannelse nødvendig.

Medlemmer der ikke har taget **CMAS må kun dykke efter tilladelse fra instruktører

Ved dykninger på klubture i udlandet ( eks: Frankrig ) gives der 5 min i forbelastnings tid  hver dag så man har en ekstra sikkerhedsmargen ved overskridelse af tid eller dybde

Undgå så vidt muligt dykning der kræver trindekompression  

A.2.

Forskellige fysiske lidelser kan øge risikoen for at komme til skade under en dykning. Inden du begynder at dykke skal du derfor godkendes af en læge med kompetence inden for hyperbar medicin. En sådan under­søgelse bør foretages hvert femte år.

Før en dykning må du vurdere om du og din makker er fysisk og psykisk i stand til at gennemføre.

A.3.

For at kunne dokumentere din erfaring, skal du logge dine dyk. Gennem videreuddannelse og dyk opnås større sikkerhed og rutine. Logbogen føres for at du kan dokumentere din dykkererfaring overfor dykkerle­dere, fremmede makkere og overfor fremmede i udlandet. 

Der SKAL  føres dykkerlederjournal på alle dykninger i klubregi.  

Dykkere med  andre certifikater end CMAS , der ikke har aflagt en makkerrednings prøve svarende til mindst en **CMAS,  skal inden dykning i klubben med andre end klubben instruktører, først aflægge  makkerrednings prøve tilsvarende en **CMAS.

Dykkeren kan derefter deltage på alle klubdykninger  indenfor sit certifikats begrænsninger.

Inden en dykning skal det vurderes, hvilket udstyr der er påkrævet for dykningen kan gennemføres fuldt for­svarligt.

Sikkerhedsudstyr varierer under forskellige typer dykning, nedenstående en anbefalet liste over nødvendigt udstyr:

Standardsikkerhedsudstyr ved enhver dykning:

•  kniv

•  snorkel

•  ur/tidsmåler

•  dybdemåler

•  manometer

•  dykkervest

Hvis Instruktøren ønskes det, kan der kræves, at  der under uddannelse dykkes med vestflaske

• makker line

• genoplivningskuffert

• opmærksomhedssignal (nødraket)

• lav for luft alarm

Ved lav for luft alarm forstås en anordning der informerer dykkeren om at der er en given mængde luft

tilbage og at denne mængde luft er tilstrækkelig til at bringe dykkeren til overfladen eksempelvis:

• 2 separate flasker med hver sin regulator

• dykkercomputer eller integreret digitalt manometer med lav for luft alarm

• reservetrækstang monteret på flaskeventilen. 

• manometer med  felt der viser for lavt luft 

- Under uddannelse kan aktiv reserve kræves når instruktøren ønsker det 

Derudover anbefales octopus, lygte og kompas.

Til dykning bør kun udstyr der er fuldt funktionsdueligt anvendes. Derfor bør vedligeholdelsesstanden blive efterset jævnligt, ligesom at funktionen skal kontrolleres under sikre forhold. Konstateres fejl bør disse blive rettet omgående. Der bør minimum én gang årligt foretages et flaskeeftersyn, hvor luftflasken kontrolleres både indvendig og udvendig.

Alt udstyr skal opfylde den til enhver tid gældende lovgivning.

Ved apparat dykning må kun anvendes godkendte flasker og der må kun fyldes med ren atmosfærisk luft. Har dykkeren gennemgået en DSF godkendt Nitrox uddannelse, kan der dykkes med en Nitroxblanding. Apparatet skal være forsynet med trykmåler og reservesystem.

Kend dit og din makkers udstyr

Dykkerne skal på forhånd lave aftaler om dykkets gennemførelse, udpege parleder samt foretage Makkercheck/kontrol af hinandens udstyr for at sikre kendskab til dettes funktion og betjening

Umiddelbart før en dykning med apparat skal udstyr kontrolleres og luftmængde måles

C.1.

I tilfælde af utilsigtede hændelser, vil et velorganiseret overfladeberedskab ofte være medvirkende til hurtigt at opdage hændelsen samt afhjælpe situationen eller begrænse skaderne. Det er vigtigt at beredskabet er tæt på dykkerne, således at en hurtig indsats kan iværksættes. For at sikre et effektivt overfladeberedskab skal en eventuel indsats være overvejet og koordineret inden dykningens gennemførelse. En standbydykker er en central del af overfladeberedskabet, da han hurtigt skal kunne komme til undsætning over såvel som under vand. Standbydykkeren skal være iført dragt og hans udstyr skal være indenfor rækkevidde.

En dykning i åben vand bør overvåges fra land eller båd.

Ingen dykning i åbent vand må foretages alene uden livline til overfladen. Livlinen skal føres af en kvalificeret lineholder.

Jf. gældende lovgivning skal dykkerflag (signalflag A) sættes ved enhver dykning. I de internationale Søvejs­regler står der ligeledes, at dykkerflaget skal være en 1 meter høj tilkendegivelse, som skal være synlig hele horisonten rundt. Søfartsstyrelsen an­befaler, at dykkere som befinder sig tæt på overfladen, ikke fjerner sig længere end 30 meter fra signalflaget – og at forbipasserende både holder en sikkerhedsafstand på mindst 50 meter til fartøjer og overfladebøjer med dykkerflag.

Ved alle dykninger uden bundtov SKAL afmærkning af dykkerne ske ved anvendelse af en overfladebøje for­bundet direkte til makkerparret. Dette hjælper også overflademandskabet til at bevare overblikket over de igangværende dyk.

Der SKAL sættes dykkerflag ved alle dykninger i klubregi.

En dykkerleder er en person der har erfaring og kompetence til at lede dykkets planlægning og gennemfø­relse sikkert. Før journal over dykkene, med angivelse af mætningsgruppe og klokkeslæt. Dykkerlederen skal sikre at alle deltagere på en dykkertur er vidende om planen for dykningernes gennemførelse samt for­holdsregler i forbindelse med utilsigtede hændelser.

Før hvert dyk skal dykkerlederen sikre sig at den enkelt dykker har den nødvendig uddannelse og erfaring.

Hvor flere foretager dykning sammen, skal der være udpeget en dykkerleder der leder dykningens  planlægning og udførelse samt træffer alle afgørelser i forbindelse hermed.

For at mindske risikoen for trykfaldssyge skal der dykkes efter en dekompressionstabel  Stan­dardtabellen. Eller Nitroxtabellen hvis man har en DSF godkendt certificering til nitrox.  Eller efter dykkercomputer

Anvendelsen af en given dekompressionstabel skal ske under hensyntagen til tabellens forud­sætninger.

Dansk Sportsdykker Forbund anbefaler at man undgår dykninger der kræver efterfølgende trinvis dekom­pression. Gennemføres disse dyk alligevel, skal der være en personlig og tilstrækkelig ekstra luftmængde til dekompres­sionens gennemførelse. 

Ved dykning der kræves dekompressionsstop skal der nedsænkes en tilstrækkelig ekstra luftforsyning til første dekostop

Det anbefales altid at udføre en frivillig dekompression – 3 minutter på 3 meter 

Der tillades at rutinerede dykkere at dykke efter Dykkercomputer i stedet dekompresionstabel  når følgende krav er overholdt

1. Rutinerede dykkere er dykkere med mindst **CMAS eller tilsvarende med mindst 50 loggede dyk

2. At dykkerlederen på dykkerstedet  tillader computerdykning

3. Dykkere der dykker efter computer skal kan kunne godtgøre overfor dykkerlederen de forstår og kan bruge den computer de dykker med

4. Makkerpar dykker efter den mest konservative computer

5. Der angives altid max dykketid og dybde til dykkerleder/ overflademandskab

6. Der dykkes max. 2 dyk pr dag efter dykkercomputer 

Gummibåd må kun sejles af personer der har  speedbådscertificat eller  højere certificering samt har gennemgået klubbens bådførerkursus

Ved al sejllads i klubbens både udenfor fjordene skal det altid medbringes VHF Radioer samt en der har certificat til  betjening af VHF radioerne.

Læs også :

• Sikkerhed generelt

• Sikkerhed for snorkeldykkere

• CMAS Obligatory Diving Signs